I perioden fra 1930 til 1977 blev fodvorter behandlet med radium- eller røntgenbestråling.

Har du gennemgået ovenstående og efterfølgende fået generende arvæv, så er du berettiget til tilskud (50%), ved behandling af dette arvæv, hos en fodterapeut.

Gigt kan opstå i led, knogler, muskler og bindevæv.

Symptomerne er forskellige, men fælles for de fleste er, at de gør ondt og nedsætter bevægeligheden. Det kan gøre det svært at pleje fødderne selv.

På fødderne kan der bl.a. opstå knyster, fejlstillede* tæer og gigtknuder. Dette kan bl.a. give hård hud, ligtorne og negle der enten fortykker eller bliver nedgroede.

En statsautoriseret fodterapeut kan hjælpe med fodbehandlingen samt fremstille aflastninger til knyster og fejlstillede tæer. Derudover kan fodterapeuten fremstille indlægssåler, der kan aflaste den gigtplagede fod.

Når der er gigt i fødderne, er det meget normalt at fødderne forandrer sig. Nogle gange hurtigt, andre gange langsomt.

Psoriasis er en hudsygdom, der kan angribe fødder og hænder. Når det sker, ses det både under fødderne og i neglene.

Sidder det i neglene, kan de blive mere eller mindre fortykkede. Denne fortykkelse kan være meget generende. Fodterapeuten kan slibe og tilrette neglene, så de ikke trykker og generer.

Denne sygdom er særlig karakteriseret af en sammentrækning af senerne. Når dette sker i foden, bliver senerne hårde og der er stor sandsynlighed for, at der opstår hård hud og ligtorne. Også fingrene krummer og kan derfor gøre det svært at klippe tåneglene.

Diabetes kan både være insulinkrævende og ikke – insulinkrævende. Ved begge typer er der risiko for følgesygdomme i fødderne.

Følgesygdomme i fødderne kan være føleforstyrrelser. Du kan f.eks. blive “over-følsom”, hvilket vil sige, at du mærker selv den mindste lille ting. Nogle gange kan det være ret smertefuldt f.eks. at have bestemte sko på, tage strømper på eller når andre rører fødderne. Du kan også få nedsat følesans eller helt miste følesansen. Dette sker meget hyppigt. Derfor er et af fodterapeuternes råd:

Ryst skoene inden du tager dem på og mærk med jævne mellemrum efter inden i skoene, om der er sømme eller kanter (søm) der kan genere.

En tredje ting, der hyppigt forekommer, er nedsat blodtilførsel –  kaldet åreforkalkning.

Åreforkalkning kan give problemer med ben og fødder. Åreforkalkningen gør, at fødderne ikke får den “ernæring” som de bør have. Derfor forsvinder en del af det fedtvæv, der sidder lige under huden.

Både på benene og under fødderne. Dette gør, at det kan komme til at gøre ondt, når du går, fordi du ikke har det beskyttende fedtlag mellem knoglerne og huden.

Når årene i benene danner knuder, kan det give problemer som uro eller hævede ben. Når benene er hævede, har de ofte tendens til at blive tørre. Det er derfor vigtigt at bruge creme, så huden holdes blød og smidig og risikoen for sår mindskes.